Silkehale

(Bombycilla garrulus)

Silkehalen er en meget særegen fugl, som ikke kan forveksles med andre danske fugle. Mest iøjnefaldende er den store top samt de markante gule og røde felter på hale og vinger, der lyser op på baggrund af den brune grundfarve. Endvidere har arten en karakteristisk sort hagesmæk og ansigtsmaske. I flugten ligner silkehalen stæren, men er en smule mindre. Dens kald lyder som en ringen af små sølvklokker. På engelsk kaldes den Bohemian Waxwing, fordi den som en anden "boheme" eller "sigøjner" ikke har en fast trækrute, men flytter sig efter de tilgængelige føderessourcer.

Silkehalen er udbredt i nåletræsbæltet fra det nordligste Skandinavien østpå over det nordlige Rusland og Sibirien til Alaska og det nordvestlige Canada. Den yngler gerne i ældre skove med en rig undervegetation med mange bær. I Danmark er silkehalen en ret almindelig træk- og vintergæst.

Silkehalen er en typisk invasionsart, hvis antal i Danmark afhænger af mængden af føde i yngleområderne. Arten optrådte invasionsagtigt i vinteren 2004/05, hvor der var flere enkeltobservationer på flere tusinde individer. Tyngdepunktet for arten ligger typisk i Københavnsområdet. Artens vinterudbredelse i Europa strækker sig øst for en linje fra det nordøstlige Storbritannien til Adriaterhavet.

Silkehalens føde består om vinteren primært af bær, hovedsageligt rønnebær, men den kan også tage forskellige former for frugt. Selv om silkehalen fortærer store mængder gærede bær om vinteren, så bliver den alligevel ikke beruset, idet arten er udrustet med en usædvanlig stor lever, som sætter den i stand til at forbrænde store mængder alkohol.

Ved at klikke på et foto, vil det blive vist i større udgave!