Ræv

Ræv

(Vulpes vulpes)


Den røde ræv, ofte blot kaldt ræven, er et mellemstort rovdyr i hundefamilien og den mest udbredte art blandt rævene. Dens udseende kan forvekles med den lidt mindre, og meget mere sjældne polarræv. Ræven er udbredt i det meste af Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika.

Rævens pelsfarve varierer fra lys orangebrun, til mørkerød, brun eller grålig og til næsten sort. Helt hvide ræve (albinoræve) forekommer også. Ræven er som regel hvid ved snuden, på halsen og bugen, og mange ræve har en hvid halespids. Den er sort på bagsiden af ørerne, ved snuden og ofte på det nederste af benene.

Rævespor ligner spor fra en lille hund. Der er aftryk af fire tåpuder.

Når ræve traver sætter de bagpoterne i forpoternes spor. Sammenlignet med hundens fodspor er rævens smallere. De to forreste tåpuder sidder så langt fremme, at man kan tegne en lige linje mellem de to yderste tåpuder og de bagerste, uden at linjen gennemskærer tåpuderne. Hos hunde kan denne linje ikke tegnes,uden at tåpuderne gennemskæres.


Ved at klikke på et foto, vil det blive vist i større udgave!