Hærfugl

(Upupa epops)

Hærfuglen er som andre skrigefugle en meget iøjnefaldende fugl. Den er ikke længere end en solsort, men den virker imponerende, ikke mindst når den rejser sin fjerprydelse på hovedet ved landing eller ved uro. Fjerprydelsen, der kan minde om en krigerhjelm, har tidligere givet anledning til, at dens tilstedeværelse blev set som et varsel om krig, heraf navnet. Hærfuglen har et langt, smalt, nedadbøjet næb. Hoved, hals og fjerprydelse er rødbrune; hjelmen har sorte spidser. Vingerne, der i flugten ses som smallest ved roden, er sorte med hvide tegninger. Hærfuglen flyver flagrende i flade buer afbrudt af glideflugt, ofte lavt over jorden, og kan minde om en stor sommerfugl i flugten.

Hærfuglen er udbredt i store dele af Europa og i et bredt bælte gennem Asien, østpå til Stillehavet. I Europa er den på retur i Nordvesteuropa. Den mangler i Storbritannien og Skandinavien, er forsvundet fra Holland og Belgien og fåtallig i Tyskland. I Danmark er der kun rapporteret om ganske få sikre ynglefund i det 20. århundrede, alle i Vestjylland. Den yngler i gamle kulturlandskaber: overdrev og fugtige enge med spredte træer, frugtplantager eller lunde med bare pletter på jorden, hvor den kan søge føde – landskabstyper, der er på retur i det moderne landbrug. De danske ynglefund har optrådt på forsømte landejendomme med dyrehold.

Ved at klikke på et foto, vil det blive vist i større udgave!