Velkommen   

Historie

Vore Hunde

Hvalpe

Resultater/nyt

Galleri

Kontakt

 
 
 
    

Råd og tips
Om pleje og hundehold

 

                                          


Fodring:

Vi anbefaler alle hundeejere at bruge Olivers hundemad.
Hvalpe som kommer fra os skal anvende Olivers Large Breed Start eller et tilsvarende kvalitets foder indtil hunden er HD røntgenfotograferet.
Vi på kennel GoldenFocus bruger vore hunde både til udstilling og til lydighed og vore hunde fungerer særdeles godt på Olivers.
Og så er foderet i øvrigt billigt og nemt at bestille online på deres hjemmeside og bliver derefter leveret ved ens egen dør.
 


Prøv at klikke her på deres logo
og se hvor nemt det kan gøres !

olivers.dk


Giv ikke hunde supplement i tillæg til foderet. Olivers indeholder alle de proteiner, vitaminer og mineraler som en hund behøver for at holde sig sund og frisk.
Supplement i form af middagsrester eller vitamintilskud kan ødelægge balancen
i kostindholdet. Hvis du absolut vil give supplement kan du give lidt fiskeolie.
(1 spiseske pr dag). At blive ved med at give tilskud til foderet vil ikke bare kunne forstyrre den rigtige balance i næringssammensætningen, men det kan i værste fald også give dig en mat hund. Det er helt normalt at en hund nu og da ikke vil spise sin mad op. Hvis det sker, så vent nogen minutter og tag derefter maden bort. En hund skal ikke have fri adgang til mad. Den skal derimod altid have tilgang til friskt vand. Vær nøje med at bytte vandet 2-3 gange dagligt.



Motion:
En hvalp skal i princippet ikke motioneres. Den skal selvfølgelig have ture, men disse må ske i hvalpens tempo og turene må ikke være for lange, korte hyggeture på 5-10 minutter er mere end nok til at begynde med. Ikke noget med at tage hvalpen på lange skovture. En hvalp skal udforske verden i sit eget tempo.
Hvis ikke kan du få en stresset hvalp og det er ingen tjent med.
Hvalpen skal ikke gå på trapper til at begynde med. Når den er stor nok kan du gradvis lade den gå på trapper, men gå sammen med den og pas på at den ikke falder og slår sig.
Men lad ikke hvalpen have adgang til trappen når den er alene. Har du en trappe inde, så sørg for at sætte en låge for til at begynde med.
Når hunden er ca. 6 måneder gammel kan du tage den med på gradvis længere ture op til 45 minutter, men undgå at gå for meget på asfalt.
Når hunden er 1 år gammel og efter at den er HD røntgen kan du tage den med på længere ture og evt. begynde at cykle med den. For meget motion på hvalpestadiet er ikke godt for en hvalp.
Og husk: Lad ikke børn gå ture alene med hvalpen.


Ro:
De første måneder i en hunds liv sker det en stor udvikling både fysisk og mentalt. Alle hvalpe har et stort søvnbehov og en hvalp som sover skal ALDRIG forstyrres. Har du børn i huset, er det vigtig at du følger med og sørger for at passe på at hvalpen får lov at være i fred.
Hvalpen skal have ro og fred, når den sover og når den spiser. En hvalp skal heller ikke leges uhæmmet med og undgå træklege med den. Undgå også at kaste pind til hunden, eftersom det bare vil medføre en stresset hund.


Løftning:
Lad aldrig hvalpen blive løftet af børn. Hvalpe kan være utrolig sprælske og chancen er stor for at et barn taber den med de uhyggelige konsekvenser det kan have. Lad hellere barnet sidde på gulvet med hvalpen. En hvalp skal aldrig løftes i forbenene eftersom det kan være direkte skadeligt. Løft hvalpen ved at holde en hånd under rumpen og den anden hånd rundt om hvalpen. På den måde støtter du hvalpen.

Negleklip:
Hvalpens ”negle” skal klippes hver uge, når hunden bliver ældre og motioneres mere, holder det med at klippe dem hver 14. dag. Dette er noget du helt enkelt selv kan klare, du behøver ikke opsøge en veterinær for at få klippet hundens ”negle”. Sørg for at klippe ”neglene” regelmæssigt, så bliver hunden vant til at dette sker. For lange ”negle” kan skade poterne. Pas på så du ikke klipper nerven i kloen. Få nogen (os) til at vise dig hvordan dette gøres første gang.

Vacciner:
Hvalpen er vaccineret når du får den fra os, men den skal revaccineres når den er 12 uger gammel. Det er meget vigtigt at du følger op og lader hunden blive vaccineret og derefter at lade den vaccinere en gang årligt. Hunde som ikke vaccineres kan få parvovirus og hvalpesyge som begge er dødelige sygdomme for hund.

Lus:
Alle hunde kan få lus og det skyldes ikke urenlighed. Det hjælper heller ikke bare at bade hunden hvis den har fået lus. Da må der specielle præparater benyttes. Disse fås hos veterinær. Lus kan være vanskelige at opdage. Har du mistanke om lus, så kontakt veterinæren.

Daglig pleje:
Du bør dagligt tjekke din hunds ører, øjne, poter og pels. Løft op i hundens øre og se om det ser rent og pænt ud. Dersom hunden har meget ørevoks, så skal det fjernes med en blød tynd klud som ikke kløer. Brug evt. lidt lunkent vand for at få voksen ud. Hundens ører skal aldrig være fugtige og hvis den har badet, må du tørre godt. Se på hundens øjne og tjek at øjne ser klare og fine ud.
Har hunden øjenvoks, så fjern også dette forsigtig med en fugtig klud.
Se etter at poterne ikke har sår og sprækkedannelser og pas på at neglene ikke er for lange. Pelsen skal børstes hver anden dag.


Badning og brug af shampoo:
Ved brug af shampoo beregnet for badning/rengøring af hund, kan du bade hunden ganske ofte.
Hvis du bader den i badekar, så sørg for at der ligger et håndklæde eller et underlag på bunden så at hunden ikke glider. Pas på at skylle godt og være nøje med at tørre hunden godt bagefter. Hvis en hund er våd over lang tid kan den få vandeksem (væskefyldt, betændelsesagtig eksem i huden) som er meget plagsomt for hunden.


Socialisering og grænsesætning:
Du har sikkert forberedt dig på at få hvalp i huset, måske har du læst nogle hundebøger og gjort dig nogle tanker om hvordan dit hundeholde skal blive. Forvent ikke at alt bliver som det står i bøgene. Der findes ingen brugermanual for hund, kun et udsnit af erfaringer som vi kan prøve at formidle videre.
Enhver hund er et eget individ og ingen hunde er ens. Selv om der findes en del fællestræk for Golden Retrievere oplever vi som har flere af dem, at de hver især har deres særpræg og uligheder. Det er en fantastisk tid du går i møde med en hvalp i huset.
Husk at hvalpeperioden er kort og at tiden går hurtigt, så husk at nyde denne korte hvalpetid sammen.
Selv om hvalpen ikke skal have for meget motion og at den skal ha ro, så skal den også socialiseres.
Det er i hvalpeperioden at du bygger grundlaget for hvordan hunden skal blive som voksen. Derfor må du starte ”arbejdet” med at socialisere hvalpen lige så snart du får den.
Det at socialiserer hunden betyder at forberede den til dens voksne liv. Det indebærer at hvalpen må blive vant til en del situationer og lære sig at takle disse nye situationer på en god og tryg måde, således at den føler sig tryg i sine omgivelser.
Hvalpen skal også lære hvad den ikke må have lov til her i livet.
Skridt for skridt må du vænne hvalpen til nye situationer og nye omgivelser.
Du starter faktisk socialiseringen idet du henter hvalpen. Hvalpen skal køre bil sammen med dig og dens første biltur indebærer en ny situation for den.
Hvalpen kommer hjem til dig og må nu tilvende sig sine nye omgivelser og nye "flok", da det jo nu er dig som har "lederansvaret" og den som skal sikre den et trygt sted at bo.
Du skal måske have hvalpen med dig på jobbet, køre med tog eller bus, tag den med til byen på tur, sidde på udendørscafe, gå tur i skoven, besøge venner og bekendte osv. osv.
Alt dette indebærer nye situationer for hvalpen og det er op til dig at få hvalpen til at blive tryg ved disse situationer. Ved at være rolig, behersket og ved at vise at du er tryg, vil hvalpen mest sandsynlig også blive tryg på disse situationer.
Du må ikke til stadighed bøje dig ned og trøste den. I hvalpens øjne er det det samme som at sige at du også er bange.
Er hvalpen mærkbart bange i en bestemt situation eller for en bestemt genstand, så lad være med at presse den, men gå stille frem. Ved at presse en hvalp ind i noget den ikke er klar til, kan du opnå uønsket effekt, nemlig at hvalpen bliver endnu mere bange. Du skal gradvis venner hvalpen til flere nye situationer.
Jo flere situationer en hvalp takler på en tryg måde, desto større er chancen for at den vil opleve andre nye situationer på en tryg måde. Opsøg nye steder og situationer sammen med hvalpen. Pas bare på at du ikke går for hurtigt frem. Socialiseringen bliver en læringsproces for både hvalpen og dig.
En del af socialiseringsprocessen indebærer en del forbud og grænsesætning. Du bør på forhånd bestemme dig for hvad hvalpen må få lov til og hvad den ikke må. Hvis hvalpen ikke får lov til at være i sofaen, i sengen eller i soverummet, så må du heller aldrig lade den få lov ”den ene gangen”.
En hvalp kan ikke forstå at den må få lov den ene dagen og ikke den næste.
Det vil bare medføre en frustreret hund.
Inkonsekventhed gir ikke grobund for en tryg hund.
En hund har det bedst når den har helt klare retningslinjer at forholde sig til.
Hvis du ikke vil have at hunden skal tigge, så lad den heller aldrig få mad fra bordet. Den ene gang du giver lov og lader den få noget, kan være nok til at den vil tigge resten af livet. Hvis hvalpen prøver at komme op i sofaen, så løfter du den ned og siger bestemt NEJ. Tilsvarende bruger du ordet NEJ til alle de ting som hunden ikke skal have lov til. Pas på at du ikke bruger NEJ i hver anden sætning. Da vil ordet miste sin betydning. Hunden skal ikke tro at den hedder Nej!
Husk, at det den lille søde hvalp lærer mens den er lille, er de leveregler den vil følge når den bliver stor. Får den lov til at være i sofaen som en lille og sød hvalp, så vil den forvente at få lov til det når den er stor.
Som hovedregel gælder det at nej altid er nej og ja altid er ja…
Så længe den ved hvad den får lov til og ikke får lov til, vil den kende sin plads her i livet og være tryg. En tryg hund er også en lykkelig hund.


Renlighed:
Du bør starte renlighedstræningen med hvalpen når du får den. Forvent ikke at hvalpen bliver helt renlig på en gang. HVALPE SKAL IKKE STRAFFES når ulykken sker og de laver inde i huset. Som med alt læring er renlighed også en læringsproces. Hunde lærer ved gentagelse og dermed må hvalpen muligheden til at forstå at det er altså ude det skal ske. I hovedtræk skal hvalpen på do når de har sovet og vågner, når de har spist og når de har leget.
Det indebærer at en hvalp må ud flere gange om dagen og det er op til dig som ejer at følge godt med og lære at skønne hvilke signaler hvalpen udsender for at fortælle dig at den må ud. Nogen hvalpe begynder at gå rundt rastløst på gulvet og leder efter et sted at gå på do eller de begynder at småpive, da er det let at se de må. Andre hvalpe er ikke så tydelige i sproget.
Uanset vil renlighedstræningen tage noget tid, men du vil efter en tid se at der sker færre og færre ulykker inde. Når du tager hvalpen med ud, så kan det tage sin tid før hvalpen gør fra sig. Nogen hunde leder efter et egnet sted og vil ikke gå på do hvor som helst. Da må du bare udstyre dig med tålmodighed.
Hvis hvalpen føler at du presser den, kan du være sikker på at den ikke vil gøre noget. Når hvalpen endelig sætter sig ned så ros den ved at sige DYGTIG med en rolig og dæmpet stemme. Når hvalpen bliver ældre vil den kunne holde sig længer.


Hvalpebidning:
Hvalpe har utrolig spidse mælketænder. Disse tænder vil fælles når de er 3-5 måneder, hvilket kan medføre at hvalpen vil prøve at sætte sine tænder i alt som kommer i dens vej.
Hvalpetænderne er som nåle som stikker når hvalpen bidder dig i benene og i tæerne. I hovedtræk kan man sige, at det som bevæger sig motiverer hvalpen til at bide.
Derfor er det ingen god ide at lege med den med fingrene. Sørg for at hvalpen har andre ting som den kan gnaske på og sætte tænderne i.
Det er helt naturligt for hvalpe at bide i hinanden i leg og alle hvalpe går igennem en fase hvor de skal ”smage” på omverdenen. Hvis et barn leger meget med en hvalp, vil hvalpen ofte blive vil i legen og begynde at småbide, for derved at vise sin måde at lege på.
Hvalpebidning har intet at gøre med aggression, det er bevægelse og ønsket om leg som motiverer.
Hvis du har hvalpen på armen for at hygge med den og den begynder at bide, så knib den i læben og sig Nej. Fortsæt så at hygge med den.
Hvis den bider igen, så gentager du med at knibe den i læben og sig Nej.
Hvis et barn leger med hvalpen og den begynder med dette, så sørg for at legen ophører. Hvalpen skal ikke have lov til at bide i dig eller barnet.
Det er en læringsproces som skal til for at dette skal ophøre. Hvalpen skal lære sig, at det kun er i dens egne lege som den må bide.

Linetræning:
Det er ikke naturlig for en hund at gå i bånd og derfor må den vænnes til båndet. Denne træning begynder når du har fået hvalpen i hus og har haft den hjemme et par dage. Køb et halsbånd til hvalpen. Giv hvalpen det på inde og lad den vænne sig til at have det på.
I den første tid vil den bestemt ikke syntes om at skulle gå med halsbåndet og vil meget sandsynlig begynde at krasse i et forsøg på at få det af. Lad som ingenting.
Når hvalpen i løbet af en dag eller to har vænnet sig til at have halsbåndet på, tager du den med ud og sætter linen på.
Til at begynde med vil den gå på kryds og tværs og stritte standhaftigt imod.
Lok den med dig med positiv stemme. Hvalpen skal lære at gå på din venstre side. Den skal ikke have lov og gå på kryds og tværs i båndet, men allerførst må du lære den ikke at stritte imod i båndet.
Når du lokker den med dig og den kommer, så ros den og sig DYGTIG med en positiv stemme.
Når den så har lært dette, begynder du at lære den, at gå på din venstre side. Når hvalpen vimser rundt på kryds og tværs, siger du Nej og fører den over på din venstre side igen.
Den lærer hurtigt at gå på din venstre hvis du er konsekvent.
Når dette fungerer, kan du begynde at gå små turer i bånd med den. Hver gang hvalpen gør små udfald i båndet siger du Nej og fører den over til din venstre side igen.
Den vil hurtigt opfatte pointen.
Problemet er nu, at hvalpen snart kan finde på at begynde at trække i linen og det må naturligvis heller ikke ske.
Du føler måske at det ikke er et problem med en lille hvalp, men se for dig når hvalpen bliver en stor hund på 30-40 kilo. Da vil du have et problem hvis hunden trækker i båndet.
Igen gælder regelen om at det hvalpen får lov til som lille, vil den gøre som stor.
Det er nu du lægger grundlaget for at få hunden til at gå pænt i line og vi vil hævde at det at få hunden til at gå pænt i line er vældig vanskelig.
Brug derfor meget tid på at få hunden til gå pænt i linen.
Der er ikke tale om lineføring hvis hunden skal gå klistret til dit venstre ben, men den skal heller ikke trække dig af sted.
Når hvalpen bliver ældre vil den gerne bort fra dig for at snuse om den kan finde interessante dufte og den vil også gerne smutte af sted til andre hunde.
Men det er dig som bestemmer hvorvidt der skal standses, således at hvalpen kan få snust lidt rundt eller om det er oki at hvalpen skal hilse på de hunde I møder på deres vej.
Som hovedregel vil vi hævde at hunde i line aldrig skal hilse på andre.
Dette er fordi hunde har bestemte hilseritualer som de ikke får vist hinanden til fulde så længe at de er i line. Det vil bare medføre kaos for dig og hunden.


Hjemme alene:
Når hvalpen kommer til dig, er den blevet taget fra mor og den trygge hvalpekasse, og det kan i sig selv være en traumatisk oplevelse for en lille hvalp.
Derfor syntes vi, at det siger sig selv, at du ikke umiddelbart kan lade den være alene hjemme.
Hvalpen må først trænes til at være alene hjemme og den må trænes over noget tid.
Hvis har et job, må du sørge for at ordne det sådan at nogen passer din hvalp i dagtimerne eller du kan tage den med dig på job. Hvis dette ikke er en mulighed anbefaler vi at du tager lidt ferie når du anskaffer din hvalp.
Efter at du har haft hvalpen i huset nogen dage og den er begyndt at blive tryg ved dig og omgivelserne, starter træningen.
Husk på at starte alene træningen når hvalpen er træt.
Du kan starte træningen ved, at hvalpen ikke nødvendigvis behøver at forfølge dig overalt. Lad den f. eks være inde i stuen mens du gå ud i køkkenet.
Luk døren, hvalpen vil måske begynde at krasse på døren. Ikke trøst hvalpen, men tilkendegiv at du er til stede. Når hvalpen rører på sig, går du ind til den og lader som ingenting, ikke noget med at begynde en masse hygge med den eller give den en masse opmærksomhed. For derved forstærker du det følelsen af noget fælt ved at være alene. Lad som ingenting, som om dette var helt naturlig.
Forsæt alenetræningen ved at gå på udvendig side af boligen et par minutter.
Gå så ind igen og lad som ingenting. Gradvis bliver du længer og længer tid borte. Hver gang du kommer ind igen, lader du som om dette var den naturligste ting i verden.
Hvis du har mulighed for at tage hvalpen med på job, anbefaler vi at du i begyndelsen tager hunden med dig hele dagen.
For derefter lidt efter lidt at tage den hjem i frokostpausen og lige pludselig er den alene hjemme en halv dag.
Det forudsætter, at du har trænet den til at være alene, således at den ikke lige pludselig må være 4 timer alene hjemme. Stille, men sikkert vendes hvalpen til at være alene en hel arbejdsdag.
En hund må aldrig være hjemme alene længere end en fuld arbejdsdag.

Hjemkald:
I sammenligning med at lære hunden at gå pænt i line og at være alene hjemme, er hjemkald en af de vigtigste ting man kan lære sin hund. Der er ingenting som er så frustrerende som når en hund ikke vil komme når man råber på den.
En hund som ikke kommer på hjemkald appellerer til hele følelsesspekteret, fra fortvivlelse til stor vrede hos ejeren.
Det at lære en hund hjemkald består af mange momenter. En hund kan f. eks enkelt læres til at komme når det bare er dig og hvalpen tilstede.
Helt så enkelt er det ikke at kalde en hund ind, som er i fuld leg med en anden hund.
Uanset, så skal hunden lære at komme til dig når du råber.
Så længe du ikke er i nærheden af en trafikker vej, så behøver du ikke være bange for at have hvalpen løs.
Når hvalpen er 8 uger gammel og løs så vil den følge efter dig når du går.
Tag hvalpen med dig til et sikkert sted hvor det ikke er for mange mennesker og dyr, tag linen af og begynd bare at gå.
Hvalpen vil helt sikkert følge efter dig. Men pas på, at du ikke er for nær hjemmet, for da vil du risikere at hvalpen løber hjem i stedet…
Under træningen skifter du lidt retning fra højre til venstre osv.
Du vil nu sikkert opleve, at hvalpen hurtigt lærer at følge med i hvor du er.
Hvilket er meget vigtigt, da det er hvalpen som skal følge med på hvor du er og ikke omvendt. Det er dig som er leder i den lille flokke og det er op til hunden at følge med dig.
Hvis du altid praktiserer dette med din hvalp, vil du mest sandsynlig få en hund, som følger dig på turen og en som ikke stikker af.
Godbidder og at lege hører med på en sådan trænings/gåtur.
Sørg altid for at have godbidder let tilgængelig i lommerne.
Sæt dig ned på hug og råb på hvalpen. Sig dens navn og ordet kom.
Hvis hvalpen kommer til dig roser du den meget og giver den en godbid eller tager en lille leg med den. Lad hvalpen få lov at gå frit og lidt væk igen.
Det er meget vigtigt, at du ikke sætter linen på hver gang hunden kommer, for da vil den associere det at komme til dig med tab af frihed og da ødelægger du hele øvelsen. Lad hvalpen skønne, at det ikke er så farlig at komme hjem til dig fordi den vil slippe løs igen alligevel.
Praktiser denne øvelse flere ganger om dagen, men overdriv ikke.

Når hvalpen har lært dette, kan du gøre niveauet lidt vanskeligere ved at opsøge steder hvor der er nogle forstyrrelser.
Samtidig må du passe på ikke at gå for hurtigt frem.
For hver gang du råber på hvalpen og den ikke kommer, er det nemlig også læring og du kan da risikere at hvalpen lærer sig selv ikke at komme.
Har du først bedt din hund din om at gøre noget, så skal det gennemføres, men det er uretfærdig ovenfor hunden, at bede den uføre ting den ikke kan godt nok endnu. Derfor må du gå stille frem, således at hunden hænger med på det du skal lære den. Tænk altid på forhånd hvad det næste trin skal blive, for så har du et mål og mening med alt læringen.
Der er altid den risiko at hvalpen overhører dig og stikker af fra dig. Når dette sker, så siger du hårdt NEJ og råber på den i en positiv tone igen.
Hvis hvalpen da kommer, skal du rose den meget. Det kan være vanskeligt, at lære sig at variere sin stemmen så meget ved først at råbe hårdt NEJ og derefter råbe et positivt KOM, men det lærer du dig ved at træne på det.
Det at have hund er lige meget læring for dig som for hunden.
Brug en masse tid og resurser på at arbejde med indkaldelse.
Jo flinkere hunden er til at komme på indkaldelse, desto flere steder kan du have den løs.


Møde med andre hunde:
Det er vigtigt at din hund får lov at træffe andre hunde. I mødet med andre hunde vil din hund blive mere social og tillære sig hundesprog. Pas bare godt på at de hunde hvalpen træffer enten er hvalpe på samme alder eller er voksne, stabile hunde.
En unghund kan være meget bedre for din hvalp at møde frem for de sure gamle hunde, da disse oftest ikke er særlige sociale.
Sørg endelig for at de hunde din hvalp møder er glade, sociale og omgængelige hunde som kan lære din hvalp sunde lege og rigtigt hundesprog.
Desto flere gode oplevelser din hvalpen får med andre hunde mens den er lille, desto større chance er der bliver en glad og social hund som voksen.
Er du usikker på den hund du møder, tager du kontakt føreren/ejeren og spørg hvordan hunden har det med hvalpe.
Det er sjældent at voksne hunde angriber hvalpe, fordi de ikke bliver set på som konkurrenter, men det forekommer desværre af og til.
Pas specielt på ovenfor sure tæver og gamle hunde.
Hvis leg med en anden hund bliver for voldsom så afbryd legen.

Kontakt og indlæring af kontakt:
Vi mener at indlæring af kontakt er af de vigtigste øvelser du kan lære en hund, specielt hvis du tænker på at gå til lydighed med den.
Kontakt indebærer, at hunden tager øjenkontakt med dig hver gang du sier kommandoen ”kontakt”. Dette er en øvelse som er enkel at indlære, men som er meget vigtig.
Det er, efter vor mening, selve grundmuren til enhver lydighedsøvelse fordi øvelsen gør at hunden bliver vældig opmærksom på dig.
Start øvelsen ved at have hunden foran dig. Hold en godbid i hver hånd og sæt dig på hug foran hunden. Hold armene ud fra kroppen og med hænderne lukket og med godbidden. Sig ikke noget som helst, bare se på hunden.
Hunden vil måske først forsøge at krasse på dine hænder, bare overse at den gør det og forsæt med at se på hunden.
I en brøkdel af et sekund vil hunden lure på hvad det er du har gang i og se på dig.
I det øjeblik giver du den godbidden fra en af hænderne.
Husk at gentag øvelsen mange gang.
Årsagen til at du skal holde godbidden i hænderne og ud fra kroppen er at du skal forsikre dig om at hunden ikke ser dine hænder, men på dig.
Når du gentager øvelsen vil hunden igen krasse på dine hænder, pludselig vil den se på dig og du belønner den. Når dette er øvet mange flere ganger og hunden ser på dig hver gang du holder hænderne ud fra kroppen, begynder du at lægge kommandoordet kontakt på. Det er ingen vits i ikke at lære en hund kommandoordet med i den første del af øvelsen. Hunde må først lære øvelserne før de kan knytte et ord til øvelsen. Efter en tid træner du denne øvelsen stående og med hænderne holdt nærmere og nærmere kroppen. Til sidst har du hænderne frit hængende nedover og hunden vil skønne at ordet kontakt betyder at se dig ind i øjnene.
Du kan bede om kontakt før hunden får mad, før den bliver løst fri fra linen på tur og egentlig i alle situationer hvor hunden vil opnå noget.
Da lærer den øvelsen i mange forskellige situationer.


Indlæring af sit og dæk:
Hvis du har planer om at gå til lydighed med hunden, så anbefaler vi at du snarest mulig melder dig på et hvalpekurs således at hvalpen får indlært øvelserne helt korrekte fra starten af. I lydighed så skal hundene kunne sitte og dække rigtigt.

Hvis du bare skal lære hundene disse ting til ”hjemmebrug”, så kan du følge dette:

Sit:
Det er enkelt at indlære. Hold en godbid foran hunden og før den over hovedet på hunden. Hunden vil hurtigt sætte sig for at følge godbidden. Beløn med godbidden og sig Dygtig. Når du har gjort dette flere gange og hunden sætter sig så kan du tilføje kommandoen sit.

Dæk:
Hundens udgangsposition er siddende. Hold en godbid foran snuden på den og før den lodret ned mod græsset. Hunden vil efter nogen tid lægge sig fordi det er der godbidden er. Beløn straks og ros. Øvelsen skal repeteres mange gange.
Når hunden begynder at gøre dette og lægge sig raskt så siger du kommandoen dæk.


Har du spørgsmål om stort eller småt, så er du hjertelig velkommen til at kontakte os.

 

TOP